Cases
Et sommerhus med stil og nul vedligehold
As Hedegård, Juelsminde – 2021
I dette projekt stod vi for levering og montering af både tag- og facadebeklædning på et sommerhus i forbindelse med en større om- og tilbygning. Facaderne blev udført som klinkbeklædning, mens taget blev lavet med stående false – begge dele i Black Perl farvealuminium. For at fuldende det stilrene udtryk blev gesimserne lavet i hvid farvealuminium, som skabte en flot kontrast og rammesætning af de sorte flader.
Kunden ønskede et sommerhus, der kræver så lidt vedligehold som muligt, uden at gå på kompromis med det arkitektoniske udtryk. Med vores rådgivning og erfaring fandt vi en løsning, der forener funktionalitet og æstetik – et projekt, der emmer af moderne udtryk og gennemtænkt udførelse. En opgave, hvor vi virkelig fik brugt vores blik for den gode løsning.